Gratis billeder

Er det lovligt?

Det, du skal vide, når du henter billeder på nettet

 

Billeder er ikke altid gratis!

Hvis du synes, det er for dyrt at købe billeder til dit materiale og derfor snupper dem rundt omkring på nettet, så gør du sandsynligvis noget ulovligt og det er dumt. Du kan komme alvorligt i klemme, hvis du bruger billeder med copyright. Det er også urimeligt og fuldstændig unødvendigt at stjæle andres billeder.

Der er et hav af gratis ressourcer på nettet

Det er denne side et eksempel på. Du behøver aldrig at mangle gode billeder til dine opdateringer, blogs, præsentationer og andet materiale. Du skal bare vide, hvor du finder dem.

Slip for de alt for pæne og karikerede billeder

En anden stor fordel ved de ophavsfrie billeder er, at det er “mennesker”, der tager billederne.
Det er dygtige og dedikerede fotografer, der lægger navn til. De er stolte af deres billeder og derfor finder man meget få af de karikerede billeder, som de forskellige Stock Photos firmaer er så fulde af. Den slags, hvor alt for smukke mennesker smiler lykkeligt, imens de trykker hinandens hænder… bwadr.

De gratis ressourcer på gratisbilleder.dk

Jeg har fundet de forskellige gratis sider gennem et par år og har brugt dem flittigt. Jeg bruger mange billeder til diverse præsentationer, kurser og opdateringer og har tidligere abonneret på både Adobe stock og iStock. Og det er dyrt og det gør jeg ikke mere.

Der findes så mange supergode alternativer og helt sikkert mange flere virkeligt gode, som jeg ikke har opdaget endnu, men her på siden har jeg kun taget de sider med, som jeg rent faktisk bruger. Jeg har selvfølgelig mine favoritsteder og fordi de er så gode, så henter jeg faktisk langt de fleste billeder på 4-5 sider.

DET SKAL DU VIDE

Er gratis, ophavsfrie billeder fuldstændigt ophavsfrie?

Generelt set ja, men der kan være nogen ophavsret på billeder, der viser brands eller identificerbare personer. Lige som der kan være privatlivsrettigheder og ejendomsrettigheder, der gør sig gældende.
De ophavsfrie billeder må bruges, men de må ikke bruges til at stille identificerbare personer i et dårligt lys eller bruges til at vildlede i forbindelse med fremmelse af produkter, tjenester eller organisationer.

Eksempel: Legoklodser må ikke bruges til hvad som helst, heller ikke hvis det er billeder, man selv har taget. Der er brandrettigheder og ifølge Pixabay skal man passe særligt på med at bruge billeder, der viser Disney eller Lego produkter. https://pixabay.com/da/blog/posts/public-domain-images-what-is-allowed-and-what-is-4/

Hvad er CCO?

Creative Commons (CC) er en international nonprofit organisation, der udarbejder de forskellige licenser.

CCO er den licens, du skal gå efter. Den er din garant for, at du kan hente, bruge og redigere billedet.

Der er flere steder, som f.eks. Pixabay, hvor du bliver bedt om at donere en kop kaffe til fotografen. Det er helt frivilligt, men god stil, hvis du er en flittig og glad bruger af deres service.

Findes der flere forskellige licenser?

Ja, der findes mange forskellige under under Creative Common og du kan læse mere her:
https://creativecommons.org/licenses/

 
De har en fænomenal søgemaskine:
 
Søgemaskinen findes nu i en ny (beta) version:
1-2-3 start billedjagten

God fornøjelse!